Version for synshandicappede
 
Ernæring
Fødevaresikkerhed
Miljø og sundhed
Om forskningen
Uddannelse
Forsiden Nyheder Fødevaresikkerhed
Nyheder
Invitation til tiltrædelsesforelæsning og reception
15-08-2006
Jeffrey Hoorfar er pr. 1. maj 2006 ansat som samarbejdsprofessor i fødevaremikrobiologi ved Danmarks Fødevareforskning. I den anledning inviterer vi til tiltrædelsesforelæsning om mikrobiologiske hurtigmetoder og efterfølgende reception.

Jeffrey Hoorfars tiltrædelsesforelæsning: ”Mikrobiologiske hurtigmetoder fra jord til bord” finder sted fredag den 1. september 2006, kl. 14.00 i Danmarks Fødevareforsknings auditorium på Bülowsvej 27, København.
 
Jeffrey Hoorfar leder en forskergruppe med flere internationale projekter og netværk inden for påvisning og karakterisering af fødevarebårne og zoonotiske patogener. Han har dyrket forskningsområdet de seneste 15 år, hovedsageligt gennem eksterne samarbejdsprojekter.
 
Forskningsområdet hurtigmetoder er udpeget som et af fyrtårnene i Danmarks Fødevareforsknings strategi. Med ansættelsen af Jeffrey Hoorfar styrker Danmarks Fødevareforskning indsatsen og samarbejdet med Landbohøjskolen, fødevareindustrien, andre nordiske lande og EU.
 
Kolleger, samarbejdspartnere og venner inviteres hermed til forelæsning med efterfølgende reception.