DTU Fødevareinstituttet arbejder inden for tre faglige indsatsområder: Human ernæring, fødevaresikkerhed samt miljø og sundhed. Forskningen dækker bredt fødevarer i hele kæden fra primær landbrugsproduktion via den industrielle forarbejdning til tilberedning i forbrugerens hjem.
Vores forskning er med til at forhindre, at fødevarer med kemiske eller mikrobiologiske forureninger truer befolkningens sundhed. Forskningen har fokus på de smitstoffer og giftstoffer, der kan forurene fødevarer, samspillet med fødevarens fremstillingsprocesser og effekten på forbrugerens sundhed .
Forskningen i kostens ernæringskvaliteter og danskernes kostvaner skaber desuden de bedste forudsætninger for forbrugernes sundhed og trivsel. Forskningen undersøger samspillet mellem fødevarer og livsstil og bidrager til at modvirke fedme, kostrelateret kræft, diabetes og hjerte-kar sygdomme samt til at udvikle ernæringsrigtige og sikre produkter.
Hovedformålet er at fremme forbrugernes adgang til sunde og sikre fødevarer og at forebygge kostrelaterede sygdomme hos mennesker.
Forskningen ved DTU Fødevareinstituttet er på højt internationalt niveau. Vi deltager i et vidt forgrenet nationalt og internationalt samarbejde med universiteter, forskningsinstitutioner, internationale organisationer og virksomheder.
Læs mere om vores forskningsområder inden for de tre faglige indsatsområder: