Version for synshandicappede
 
Ernæring
Fødevaresikkerhed
Miljø og sundhed
Om forskningen
Uddannelse
Forsiden Zoonosecentret Samarbejdspartnere
Zoonosecentret
 

Samarbejdspartnere

 


Danske Slagterier (DS)
Andelssvineslagterierne og en række tilknyttede andelsselskaber og private virksomheder er organiseret i den fælles brancheorganisation, DANSKE SLAGTERIER, eller i daglig tale blot "DS".

 

Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer er et af Europas førende universitetsmiljøer inden for sundhed, fødevarer, samfund, planter, natur, dyr og miljø.

 
Det Danske Fjerkræråd (DF)
Den danske fjerkræbranche omfatter konsumæg og forskellige former for slagtefjerkræ. Interesserne for disse varetages af Det Danske Fjerkræraad, Danske Æg og Dansk Slagtefjerkræ . De tre organisationer har fælles branchesekretariat på adresse Trommesalen 5, 4. sal, 1614 København V.
 
Fødevarestyrelsen (FVST)
Den centrale Fødevarestyrelse ligger i Mørkhøj ved København. Udvikling, koordinering og regeldannelse foregår i Mørkhøj, hvor arbejdet er organiseret i fire afdelinger: Fødevareafdelingen, Veterinærafdelingen, Administrationsafdelingen samt Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring.
 
Kødbranchens Fællesråd (KF)
KØDBRANCHENS FÆLLESRÅD er brancheorganisation for okse- og kalvekødsområdet i Danmark. KØDBRANCHENS FÆLLESRÅD blev dannet i 1972 for at give landbruget og kødbranchen et slagkraftigt og uafhængigt fælles talerør
 
Mejeriforeningen (MF)
Mejeriforeningen har til formål at varetage dansk mejeribrug og danske mælkeproducenters fælles brancheinteresser i ind- og udland samt mejeribrugets fælles interesser ved eksport af mejeriprodukter.
 

Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen administrerer lovgivningen om miljøbeskyttelse.

 
Plantedirektoratet (PD)
Plantedirektoratets formål er at medvirke til at sikre kvaliteten og sundheden i landbrugets og gartneriernes produktion. Det betyder f.eks.:
at planter skal være fri for skadedyr,
at den økologiske produktion skal leve op til særlige krav om dyrevelfærd,
og at foderet til de husdyr, der senere anvendes som fødevarer, skal være uden skadelige tilsætningsstoffer.
 
Statens Serum Institut (SSI)
Statens Serum Institut er i dag en statsvirksomhed, hvis primære opgave er at sikre det danske beredskab over for smitsomme sygdomme. Dette sker gennem landsdækkende diagnostik og overvågning af smitsomme sygdomme, ved at sikre, at Danmark har de nødvendige vacciner, og ved at instituttet forsker, underviser og rådgiver, så vi i Danmark også er beredt på det uventede.
 

Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens overordnede opgaver er fastlagt i loven om sundhedsvæsenets centralstyrelse. Sundhedsstyrelsen skal bl.a.:

  • bistå sundhedsministeren med den centrale forvaltning af sundhedsmæssige anliggender
  • følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret om den til enhver tid værende faglige viden på sundhedsområdet
  • orientere vedkommende myndighed i fornødent omfang, når styrelsen bliver bekendt med overtrædelser eller mangler på sundhedsområdet. Endvidere skal Sundhedsstyrelsen orientere offentligheden, når særlige sundhedsforhold gør det nødvendigt
  • yde sundhedsministeren og andre myndigheder rådgivning i sundhedsfaglige spørgsmål
  • føre tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet, herunder indstille fratagelse af autorisation, hvis det må antages, at udøveren er til fare for andre mennesker.