Ved alvorlige/langvarige mave-tarm infektioner sendes en afføringsprøve til Statens Serum Institut (SSI) for diagnosticering. I Danmark er der anmeldelsespligt ved en række zoonotiske bakterielle sygdomme. Det drejer sig om følgende:
Salmonella Campylobacter Yersinia Shigella VTEC - E.coli
Registrering af humane sygdomstilfælde Den årlige forekomst af en række bakterielle mave-tarm infektioner kan ses under registrerede humane infektioner. På SSI's Tarm Infektions Monitor (TIM) er der en mere detaljeret oversigt på uge og måneds basis samt gennemgang af de mest almindelige bakterier.
Sygdomsudbrud En direkte forbindelse mellem patienter og smittekilde kan være svær at efterspore. Ofte bliver tilfældende beskrevet som sporadiske selvom de egentlig høre til et udbrud.
Eksempelvis kan 30 personer bosiddende forskellige steder i landet, være smittet med Salmonella via det samme parti kødpålæg. Pålægget kan være solgt over hele landet og fordi relativt få patienter søger læge, kan det er derfor svært at opdage sammenhængen, selvom sygdomstilfældene registreres centralt.
En mistanke om udbrud kan opstå centralt hos SSI, lokalt via embedslægen eller fødevareregionen. |