Afdelingen indgår i det nationale beredskab og udfører forsknings- udviklingsaktiviteter og rådgivning i relation til ønskede og uønskede stoffer i maden. Afdelingen er nationalt referencelaboratorium og samarbejder med Fødevaremyndighederne om kortlægnings-, overvågnings- og kontrolundersøgelser af kemiske forbindelser i maden.
Aktiviteterne omfatter kostens indhold af næringsstoffer, tilsætningsstoffer, naturstoffer og kemiske forureninger, herunder restindhold af pesticider og veterinære lægemidler, biotoxiner, afsmitning fra emballage og organiske miljø- og procesforureninger og andre lignende ønskede og uønskede kemiske stoffer i danskernes fødevarer.
Gennem udvikling og kalibrering af modeller til estimering af befolkningens indtag af disse stoffer gennem kosten vurderes den sundhedsmæssige betydning af dette indtag.
Afdeling for Fødevarekemi er EU-referencelaboratorium for pesticider i cerealier.
Afdelingens leder er forskningschef Jørn Smedsgaard. |